Works on paper Works
2016
2017
Alba at
Banja 2014
Passion for
Fashion 2013
Sitemap C.V. Contact Home

ALBA - Paintings & drawings from up your bondage series
ALBA & NATUREN

”En rigtig maler” er en betegnelse man ofte støder på i samtaler eller tekster om visse kunstnere, og som straks må vække den største mistanke hos såvel den pågældende kunstner som hos den der lytter eller læseren. Det skyldes at ”rigtighed” ofte indebærer en autenticitetsforståelse, der dækker over en ubegrundet angst for at dannelse og begrebsliggørelse først ødelægger kunstnerens ”ubesmittede” adgang til sit arbejde for dernæst at undergrave betragterens ”umiddelbare" oplevelse af kunsten. Denne "hos-kanonfulde-cobramalere-og-af-naivister-skal-man-høre-sandheden" kliché om en rigtig maler gør det vanskeligt at tage betegnelsen i anvendelse. Imidlertid er der visse omstændigheder der alligevel på uforklarlig vis berettiger brugen af denne titel: en sådan omstændighed er Alba og hans billeder.

Alba arbejder ofte i serier, ikke således at hans billeder er serielt forbundne, men ved at han i perioder kaster sig over særlige scenerier, hvilket medfører en række billeder der på forskellig vis lader sig besnære af disse udvalgte områder. Således hans seneste bar-serier og bade-serie, eller som her i en dugfrisk bondage-serie.

Alba kalder sine billeder for "mine naturstudier", og han er en sand romantiker der på flere områder lever op til de romantiske dyder således også den ædle aldrig at indhylle sine emner i romantiserende slør, hvilket kunne være fristende for så vidt som meget let påklædte kvinder i mere eller mindre kompromitterende situationer er det emne, der aldrig undslår sig hans opmærksomhed. Som han selv siger: "Jeg har jo prøvet med stilleben, men jeg endte med pin-up girls."

En dobbelthed hos romantikerne var, at de på én gang kunne opfatte naturen som en sandhed, mennesket endnu ikke havde spoleret med sine evindelige kultiverende haveredskaber; men samtidig ikke selv holdt sig tilbage for at anlægge en "vild" naturlighed. De implanterede et billede eller en læsning i selve naturen og skabte en artificiel natur, et Ideallandschaft med bugtende vandløb, kunstige grotter, imaginære eremitters løvhytter og hedengangne tiders ruiner. Denne kultiverede ukultiverethed dannede således grundlaget for deres naturbilleder”.

Noget lignende gør sig gældende for Alba: den ægte natur tropper nemlig aldrig op på hans atelier. Naturen bag denne serie er et amerikansk bondage-magasin fra tresserne, som en god ven har sendt ham, foranlediget af hans erklærede interesse for området. Dette motiv, denne stemning dette "landskab", er så efter modne overvejelser fundet passende som naturobjekt for en nærmere undersøgelse.

Interessen for naturen, men samtidig et skred i betydningen af det naturlige, er et af de steder Albas billeder krydser romantikken, men med Albas blik, som ingenlunde er "et-med-fugtige-øjne-mod-svundne-tiders-storhed-skuende" blik, er der, som bondagemagasinets tidsalder næsten indikerer, indført en modernitet i hans romantik. Som en arv fra popkunsten er det ikke naturen selv, der er genstand for en læsning, men et i forvejen "kultiveret" billede af naturen. Ved at anvende et lavtliggende masseproduceret pornoblad fra tresserne indføres en nutidighed, og der stilles spørgsmål ved sandhedsværdien af begreber som ægte og uberørt natur. Med dette stykke "natur" For øje sikrer han sig mod Fra starten at stå med en højtravende idealiseret naturforståelse For sig, hvorfra det kun kan gå tilbage. I stedet står han med et decideret objekt, et magasin, i hånden, som oven i købet indeholder fotografer af objektiverede mennesker (hvornår søger man det objektive så meget som når man beder om at blive slået på?). Og herfra kan det jo kun gå Fremad!

Fascination og Finfølelse er de bærende kræfter i snart sagt alle elementer i Alba's malerier, og de er som sagt aldrig indhyllet i et samlende æstetiserende slør; de kan være uomtvisteligt smukke, men aldrig pæne - pænheden foruroliger ham. Det afgørende i disse billeder er, om begivenheden sker; et billedes færdighed afgøres af om der bare ét sted, i en hånd, en Fod, en sko, et ben, en røv, en blonde, en grimasse eller en gestik, findes en flygtig detalje som i den grad "sidder i skabet", at alle overvejelser bliver gjort til skamme; man står målløs med hatten i hånden, og hvis man er maler - vedgår jeg mig - en smule misundelig tilbage, udspændt alene mellem sin synssans og denne detalje. Og pludselig stikker Bonnard en fod i døren.

Alba jager ikke disse detaljer, han lokker dem med snedighed ned i sit net af blonder, kvindeben, halvtransparente overmalinger og farver. Først og fremmest farver. Hvis man spørger til Alba's kolorit, svarer han: "Jeg kan jo ikke lade være." Det giver selv de mest obskøne farvesammensætninger en selvklarhed, som om en syg, pjasket, grøngul aldrig har været i bedre selskab end hos en mere pastosk blåbrun.

Og pornobladets objektiverede menneskeskikkelser får deres individualitet og skrøbelighed og intimitet tilbage, trivialbilledet detrivialiseres. I magasinet objektiveres subjektet; i Alba's billeder resubjektiveres disse sexobjekter Og som han siger: "Jeg vil jo gerne have humoren med, på trods af at det faktisk er "heavy stuff” det her."


Ib Monrad Hansen